Cognac

Cognac er en druebaseret spiritustype, som stammer fra et mindre område i Sydfrankrig. Druespiritus fra andre dele af verden kaldes for brandy.

Martell Tricentenaire Iconography Craftsmanship (36).jpg_large.png

Cognacdruerne stammer fra seks vindistrikter omkring byen Cognac i Charante, Grand Champagne, Petite Champagne, Borderies, Fins Bois, Bon Bois og Bois Ordinaires. Stort set al cognac laves på druesorten ugni blanc, selvom det også er tilladt at bruge druetyperne folle blanc og colombard. Cognac destilleres to gange, og runde nr. 2 kaldes også eau de vie. Det er den, som efter endt modning i franske egetønder havner i cognacflasken. Cognac klassificeres efter modningstiden, som næsten altid er længere end loven foreskriver. Cognac er ikke noget årgangsprodukt, og faktisk må produktionsåret slet ikke angives på flasken, idet denne praksis strider mod hele konceptet.